Lidt om fødder

Test din fod:

Prøv lige denne lille test af din højre fod.

Testen er helt usædvanlig, så du glemmer den ikke lige med det samme.Du vil sikkert prøve igen og igen for at se om du kan overvinde din højre fods vilje. Men det kan du ikke!

  • 1. Mens du sidder på en stol løfter du din højre fod fra gulvet og laver cirkler med foden med uret
  • 2. Mens du nu cirkler med foden skal du tegne 6-taller i luften med din højre hånd.

Din fod vil nu skifte retning og laver nu cirkler mod uret! Hvad sagde jeg, og der er ikke noget du kan gøre ved det!

Plej dine fødder:

Dine fødder bør vaskes hver dag, også mellem tæerne.

Husk at tørre dem grundigt, også imellem tæerne. Derefter skal de smøres ind med creme, men ikke med creme mellem tæerne.

Hvis du har tørhed, ligtorne, vabler, revner i huden, hård hud, nedgroede negle, ømhed eller noget du er i tvivl om, så kontakt mig, pr. telefon eller mail.

Brug uldsokker til kolde fødder og bomuldssokker til varme fødder.

Brug Skywalker flystrømper som støttestrømper, når du skal ud på lange fly eller bilture, hvor du ikke kan bevæge dig ret meget. De modvirker blodpropper og hævede ben og giver en meget mere behagelig rejseoplevelse.