Indlægssåler

Indlægsfremstillling er en vigtig del af fodterapeutens uddannelse, og med de mange kurser, og de mange hundrede indlægssåler vi har fremstillet til alle typer fodtøj, er vi en de klinikker, der har størst erfaring og viden om fremstilling af indlægssåler.

På vores værksted har vi de nødvendige maskiner til at opmåle og fremstille individuelt tilpassede indlæg.
På klinikken har vi udstyr til at udføre dynamisk ganganalyse og tage aftryk af fødderne, så indlæggene kan udføres helt præcist.

Indlæg kan anvendes af alle, og med den rette indlægssål i en eller begge sko kan mange gener afhjælpes. Vi laver indlæg til alle, sportsfolk, motionister, butikspersonale, børn, unge, voksne, ældre og diabetikere.

Vi kan fremstille tre typer indlæg, Phits 3D indlæg, SoleSupport 3D indlæg og klassiske indlægssåler. Alle typer af indlæg kræver en omhyggelig ganganalyse og 3-D scanning med RS-Scan. Under det grundige forarbejde og rådgivning af patienten, afgør vi i fællesskab hvilken type indlægssåler, der er den bedst egnede til den enkelte patient.

RS-Scan omfatter en grundig dynamisk og statisk fodanalyse og analyse af gangafviklingen. Patienten går og står på RS-Scan aftrykspladen, der kan scanne 4096 trykpunkter for hver fod og tager 300 billeder i sekundet. Når scanningen er gennemført danner den grundlag for rådgivning omkring fodtøj og gang.

Phits 3D indlæg

Fremstilles umiddelbart ud fra RS-Scan målingerne ved at 3-D printe helt præcise indlæg i en lækker kvalitet. Leveringstiden er kun ca. 14 dage efter bestilling. 
Se også www.phits.be/en

SoleSupport 3D indlæg

Fremstilles ud fra et omhyggeligt 3-D billede, der tages af fodens aftryk i en speciel aftrykskasse med skum. Leveringstiden er kun ca. 3 uger efter bestilling. Ses også www.solesupports.com og de to gode you-tube forklaringer om muligheder og fremstillingsproces (ca. 10 min): https://www.youtube.com/watch?v=VV4TDt69JRs

og en særskilt forklaring om hjælp til knyster (ca. 2 min): https://www.youtube.com/watch?v=3g6C16ni6pY

Klassiske indlæg

Opbygges lag for lag af blødt og hårdt materiale, slibes og tilpasses, og til sidst beklædes de med blødt skind. Her er fremstillingstiden typisk 2-3 uger fra første måltagning, til indlægget er færdigt

I forhold til traditionel indlægsfremstilling er de 3-D fremstillede såler dynamiske og tillader bevægelse, så muskler, knogler og led indbyrdes aktiveres hensigtsmæssigt i gangafviklingen. Det vil sige at foden bringes tilbage til den korrigerede stilling efter at have udført bevægelsen. Samtidig trænes muskulaturen aktivt og styrkes dermed.

RS-Scan